Tag Archives: Silkeborg-Voel

Lærestreg

5 feb

Der er ikke meget at sige om kampen mod Silkeborg Voel. Vi fik, i 1.halvleg, en lektion i hvordan man straffer fejl med effektive kontraløb. Da vi så lavede en del fejl, så siger det vel alt om den halvleg. Anden halvleg blev meget, meget bedre fra vores side og Silkeborg Voel kunne omvendt slappe lidt af.

Forsinket pga. familie

1 feb

Der er en del som har rykket for referat eller kommentarer til Silkeborg-Voel kampen. Det kommer, men da der er rund fødselsdag i familien har træneren valgt at prioritere denne begivenhed.

Servicemeddelelse

29 jan

På grund af herrernes kvalifikation til VM finalen søndag, så har Skive fH og Silkeborg Voel KFUM sammen besluttet at flytte deres indbyrdes kamp.

Kampen skulle havde været spillet søndag kl.17.15 i Skivehallerne.

Nyt spilletidspunkt bliver mandag d.31-1-2011 kl.20.00


Viborg 2 ???

4 jan

Vi vil gerne lige benytte lejligheden til at dræbe et par myter og historier omkring Skive f.H 1.division damer:

  • Vi er ikke Viborg HKs 2.hold.
  • Vi er ikke et hold bestående af tidligere Viborg spillere
  • Vores hold er ikke baseret på det U18 hold som vandt DM i 2007/2008

Vi er nu, gentagende gange, blevet konfronteret med at vi skulle være Viborg HKs 2.hold. Jeg tror at jeg taler på både Skive fH og Viborg HKs vegne når jeg nu, en gang for alle, afviser denne historie. Både Viborg HK og Skive fH har 2.hold, men helt uafhængig af hinanden. Ikke et ondt ord om Viborg HK. Det er en fantastisk håndboldklub og at være forbundet med det brand og den grønne farve er vel ikke det værste man, som håndboldspiller, kan udsættes for. Men ret skal være ret og vi er altså ikke en del af Viborg HK og Viborg HK er ikke en del af Skive fH.

At Skive fH 1.division damer skulle være baseret på tidligere Viborg spillere er måske en påstand som er lidt lettere at forstå, men det gør den ikke til en sandhed:

Marianne Lundsby (Har været på college i Viborg men har ellers fået sin håndboldopdragelse i Skive fH)

Anne Sofie Ernstrøm (Har fået sin håndboldopdragelse i Ikast)

Nina Fisker (Skive fH)

Sidsel B. Nielsen (Viborg HK – 3. sæson i Skive fH)

Simone Larsen Poulsen (Viborg HK og Team Tvis Holstebro – 2. sæson i Skive fH)

Pernille Blach (Helsingør IF, FIF, Slagelse, Team Eslöv og Brabrand)

Jane Schumacher (Har været på Viborg HK college, men har fået sin håndboldopdragelse i Sønderjylland – 3 sæson i Skive fH)

Caroline Hedegaard (Oddense, Team Tvis Holstebro og Skive fH)

Stina Eriksen (Har været på Viborg HK college. Har fået sin håndboldopdragelse i Horne)

Stine B. Nielsen (Viborg HK – 3. sæson i Skive fH)

Anne L. Poulsen (Skive fH)

Anne Kathrine Danielsen (Har gået på Viborg HK college. Har fået sin håndboldopdragelse i Stoholm og Skive fH – alle seniorår i Skive fH)

Så er der historien om at det nuværende Skive fH hold skulle være baseret på spillere som vandt U18 DM for Viborg HK i sæsonen 2007-2008.
Facts er at Stine B. Nielsen og Sidsel B. Nielsen begge spillede på 2007-2008 Viborg HK U18 holdet. Det samme gjorde Sandra Mittet og Cecilie Vester (Nykøbing Falster) og jeg tror at de fleste ville finde det en smule mystisk hvis NFH blev karakteriseret som et hold baseret på det nævnte U18 hold fra Viborg HK. I sidste sæson var, for øvrigt, Kamilla Haagensen, Cecilie Vester og Katrine H. Pedersen alle repræsenteret i Silkeborg/Voel, og Janne Pedersen og Julie Gade spiller i denne sæson i AGF – det gør vel ikke at man kan påstå at de nævnte hold er baseret på det hold, som i 2007/2008 vandt U18 DM for Viborg HK?

Skulle det her nævnte gøre at man kan kvalificere sig til at blive Viborg HKs 2. hold, så må jeg sige at Viborg HK har rigtig mange 2. hold rendende rundt omkring.

Vi er Skive fH og vi er stolte af det.
Vi har vores egen mission
Vi har vores egen kultur
Vi har vores egne værdier

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.