Sæsonens sidste kamp bliver mod Tarm-Foersom.
En sæson, som har været kendetegnet ved en smal trup og alt for mange skader, går mod enden.
Søndag spiller vi sidste kamp mod Tarm-Foersom i Tarm. Første kamp mod Tarm blev vundet temmelig klart og derfor er vi godt klar over at vi er favoritter til endnu en sejr. Når det så er sagt, så skal man huske at Tarm-Foersom er en ting ude og en helt anden ting hjemme. På hjemmebanen spiller holdet altid for fulde huse og der er godt gang i hallen.
Tarm har brug for 2 point for at sikre at holdet ikke skal i nedspil. Holdet er dog afhængig af, at Lyngby slår Øresund for at det kan lade sig gøre. Mon ikke Lyngby er motiverede? Taber Lyngby samtidig med at Nykøbing F. slår Brabrand, ja så bliver det Nykøbing F. som tager 4 pladsen og slutspilspladsen pga. at Nykøbing er bedre end Lyngby indbyrdes.
Vi kan, på den anden side, slappe af og tage den med ro. Vi har sikret 6 pladsen og det er noget over det sæsonmål vi havde. På den anden side, så kan vi ikke tillade os at “blande” os i nedspillet ved ikke at yde det bedste vi kan, så det gør vi – og vi går, selvfølgelig, efter en sejr.
Stillingen før sidste spillerunde:

Vi burde være være bedre kørende end mod Slagelse. Stine og Sidsel er begge raske. Det går selvfølgelig lidt ud over underholdningsværdien, da der så ikke er mulighed for at se et sæt ligblege tvillinger stå og kaste op i en affaldsspand på sidelinjen, som det var tilfældet mod Slagelse.
AK har kunne træne i denne uge, så det går også i den rigtige retning. Jane er nogenlunde frisk, Nina er slidt efter en sæson med både håndbold og badminton på højt niveau, Caroline er lidt slidt og træt, men ellers synes hun at hun har det helt fint. Anne Sofie har været lidt dårlig i løbet af ugen, men har fået det bedre og Marianne er fit for fight.
Så kommer der et interessant come-back søndag. Det glæder vi os meget til og så lover vi også et come-back-back-back-back (osv.)
Vi glæder os til at spille den sidste kamp i sæsonen og samtidig er vi også lidt triste over, at det bliver sidste kamp for Marianne i denne omgang. Marianne har haft en fantastisk sæson og efter 3 sæsoner i Skive fH er det nu på tide at afprøve talentet (og det er stort) i TTH.
Vi ønsker Marianne al mulig held og lykke og siger rigtig mange gange tak for din indsats og fordi vi har fået lov til at være sammen med dig de sidste par år. Vi kommer til at savne dig! Men måske kommer vi til at ses med jævne mellemrum?
Det bliver også sidste kamp med JJ i denne omgang. Jesper har valgt at fortsætte karrieren i Mors hvor han skal træne U18 drenge. Alle der kender Jesper ved at han har et enormt hjerte og et stort engagement i det han fortager sig. Det har vi haft stort glæde af på holdet, og vi kommer helt sikkert til at savne både dig og dit engagement.
Hele holdet vil gerne sige tak for din indsats og ønske dig held og lykke fremover.




