Lad det være sagt med det samme. Den præstation der blev leveret mod Fredericia fredag aften, ja det var uden tvivl sæsonens dårligste. Tæt forfulgt af den første kamp mod Fredericia.
Fredericia er bare et hold der ligger utrolig dårligt til os. Det burde de ikke gøre, men efter to kampe med to nederlag, så må vi konstatere at sådan er det.
Al mulig ros til Fredericia. De havde stor succes med en relativ simpel taktik. De stillede 4 mand i midten til at tage sig af Jane og stregspilleren. Så skulle man tro, at der ville være masser af plads på udvendig side af backs – og det var der også. Simone Larsen Poulsen viste, meget tydeligt, i kampens indledning hvordan man skulle løbe igennem på udvendig side. Desværre var aftalen omkring Simone, at hun kun måtte spille 15 minutter i aften, og ingen af vores andre backs fandt på noget tidspunkt ud af at komme udad i banen.
Fredericia spiller langsomt og ualmindelig lange angreb. Det gjorde i første halvleg at vi mistede tålmodigheden og Fredericia fik alt for mange mål ved, at en eller flere Skive spillere slet og ret mistede fokus i forsvaret og Fredericia kom til alt for lette scoringer.
I anden halvleg blev forsvaret langt bedre og efter 22 minutter havde vi holdt Fredericia på 4 scoringer. Desværre var det heller ikke specielt godt den anden vej. Vi blev ved med at køre ind over midten og kontra var, i dag, ikke noget vi havde lyst til at gøre brug af.
Skal der siges noget positivt, så må det være at både Marianne Lundsby og Anne Sofie Ernstrøm præsterede rigtig fint i målet.
Fredericia vandt, fuldt fortjent, kampen. De ville det mere end vi ville og vi havde, i dag, alt for få spillere som ville byde ind med noget. Vi er rigtig, rigtig, rigtig trætte af, at vi konstant skal mangle spillere på grund af skader. Det gør at vi træner dårligt med få spillere og at vi i kamp efter kamp skal stille op i hidtil uprøvede opstillinger. Det skal ikke være nogen undskyldning for dagens indsats, men vi må af med frustrationerne, og det må blive her.
