Tag Archives: BK Ydun

Skive fH – BK Ydun

14 feb

I en noget rodet kamp med alt for mange tekniske fejl, ja så lykkedes det for Skive fH at besejre Ydun med 1 sølle mål.

Kampen lignede på mange måder en gentagelse af kampen på Frederiksberg. To forsvar i gavehumør og perioder med et uhørt højt antal tekniske fejl.

Der stod en del på spil for begge hold. Vi kunne med en sejr begynde at kigge fremad og lade bundstrid være bundstrid. Ydun kunne, med en sejr, få kontakt til Fredericia og Brabrand, så der var en del på spil og det kunne tydelig ses.

Vi starter kampen underlig uinspireret og brænder alt for meget på Karina Friis i Ydun målet. Vi kommer dog stille og roligt ind i kampen og har en god mulighed for at gå til pausen med +3 og med god energi på vores side. I stedet brænder vi et straffe og lader Ydun komme til en fri afslutning i slutsekunderne. Vi kunne gå til pausen med en smal 1 måls føring.

Anden halvleg starter rigtig fint. Vi udbygger forspringet, men vi formår ikke rigtigt at slå et ordentligt hul på trods af rigeligt med chancer. I midten af 2. halvleg får vi dog slået et hul og kommer foran med 6 mål.

Ydun tager time-out og efterfølgende smider vi en bold ud over sidelinjen, får en to minutters udvisning og smider vores 6 måls føring ud til højre. Meget mærkelig oplevelse!

Ydun er pludselig med i kampen og vi er helt lige. Heldigvis formår vi at sætte den sidste scoring ind og præstere et ordenligt forsvar i slutningen.

Sidsel gjorde come-back i dag og gjorde det rigtig fint med 6 scoringer.

Kampen ender med en sejr til Skive fH på 29-28

Målscorere Skive fH:

Jane 8, Sidsel 6, A.K 3, Majken 3, Nina 2, Maria 2, Emma 2, Pernille 2, Majbritt 1

Skive fH vs. BK Ydun

13 feb

Så er det søndag og så er der kamp i Skive hallerne.

Skive fH vandt sæsonens første kamp mod Ydun efter en temmelig spændende afslutning hvor vi, indrømmet, havde heldet og en dygtig keeper på vores side.

Nu er det tid til returopgør på hjemmebanen i Skive og hvis vi kigger i tabellen, så må vi nok påtage os favoritrollen. Når det så er sagt, så er der nogle punkter der gør at vi måske ikke helt er så store favoritter.

  • Ydun er presset i bunden af tabellen og 2 point vil give kontakt til de pladser som skal i kvalifikationsspil.
  • Skive fH er hårdt ramt af skader. Senest er Simone tilføjet listen af skadede spillere. Det har ikke ligefrem været en sæson fuld af held!

Begge hold kommer med en god portion selvtillid til dagens kamp. Skive fH slog i den seneste runde NFH i Nykøbing. Dette har kunne mærkes på humøret i truppen.

BK Ydun slog i ugens løb Roskildes ligadamer ud i pokalen. Det er helt sikkert også noget der giver holdet fra Frederiksberg en god portion selvtillid.

Vi glæder os til at spille og håber at der kommer en masse mennesker i hallen i dag.

Byd på hvordan det går her:

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.