Tag Archives: Anne Sofie Ernstrøm

Det er altså os!

21 nov

Her er et kort og præcist referat af kampen mod Tarm/Foersom:

Vi spillede ikke særlig godt i 1. halvleg. Vi tog for let på opgaven og lavede hele 12 tekniske fejl. Det var hverken kønt eller særlig godt – det ved vi godt. I anden halvleg spillede vi faktisk rigtig fint. Vi viste hvem der er top og hvem der er bund, og vi viste også hvad forskellen er. En rigtig fin halvleg af Anne-Sofie, Rikke, Stine og Sidsel. Simone kom ind og satte tingene rigtig fint op i 10 minutter. Vi fik givet masser af pause til Jane og Stine og så fik vi set Mette “Jicha” Jensen som venstre back.

Vi ligger nu nr.1 i 1.division – det har vi egentlig gjort et stykke tid – der var bare et hold der havde spillet to kampe mere end os. Vi kan læse rundt omkring at andre hold åbenbart er mere frygtede end vi er og at det åbenbart bare er et spørgsmål om tid før vi taber. Jeg kan bare konstatere, at vi ikke har tabt en kamp endnu, at vi har spillet noget fin håndbold, at vi faktisk synes at det her er rigtig sjovt – og det er egentlig det der driver værket.

Vi drøner ikke rundt og synes at vi er verdens bedste – men vi synes faktisk selv at vi gør det rimelig godt – og er det ikke ok at vi synes det?

Jeg vil gerne rose pigerne i store vendinger: De har i den grad præsteret og uanset hvordan det så end går, så kan man ikke tage fra holdet at vi med 1 kamp tilbage inden turneringen vender, ja så har vi altså ikke tabt en kamp endnu. Respekt for det!

Stine Bodholdt Nielsen

Stine B. Nielsen - hun er bare god! (Foto: Mads Skamris)

Mads Skamris har taget en fin billedserie i Skivehallerne. Hele serien kan ses på MSFoto

Skivedamer 2011-2012

5 okt
Skive fH damer

Skive fH 1. division damer

Der blev blæst til angreb

15 sep

Jeg skal beklage at kampreferatet fra årets første hjemmekamp er blevet forsinket. Det skyldes alm. travlhed fra den ydmyge skribents side.

Årets første hjemmekamp var mod oprykkerne fra Stilling-Skanderborg og det blev en kamp, hvor vi fik vist at vi mener det her med, at vi vil spille pænt angrebsspil. Kampen startede med en Skive føring og den føring blev den mindste Skive føring i kampen.
I første halvleg stod specielt forsvaret og AS rigtig fint og angrebsspillet var i perioder hæsblæsende flot at se på. Kontradelen kunne godt havde været lidt skarpere, men en føring på 18-9 skal man ikke sige noget skidt om, så halvlegen blev brugt til at skærpe målsætningen om at lave mange mål, og dette skulle ske via en optimeret kontrafase.

Mange mål blev det til og træneren fik i perioder lidt flere grå hår pga. ikke altid lige godt forsvar. Det skal dog siges, at 2. halvleg bød på mange fine kontrascoringer og at vi, i perioder, havde held med de ting vi har gået og arbejdet med på det sidste. Nogen stor forsvarskamp blev det aldrig fra vores side, men vi fik spillet noget rigtig fint angrebsspil og da den del af spillet hat været prioriteret på det seneste, så er det jo rigtig fint at der ses resultater.

Vi har nu spillet 2 kampe og har 4 point. Det er svært at være utilfreds med det faktum. Spillet bevæger sig hele tiden i den rigtige retning. Pigerne bliver bedre og bedre til at time og finde hinandens bevægelser og stemningen i truppen er helt fantastisk.

Vi glæder os til træning og kamp. Håndbold er sjov og et dejligt spil – det ses på pigerne.

I skulle tage og komme og se os spille – det er bestemt en oplevelse værd.

Både Klaus Thøstesen og Mads Skamris har taget nogle meget fine billedserier fra kampen. Vi bringer et par eksempler nedenfor.

Sejr på Vesterbro

4 sep

Ajax – Skive fH 21-27

Det blev lige præcis så nervøs en forestilling som vi havde frygtet.
Vi spillede egentlig en godkendt 1. halvleg hvor specielt forsvaret og Julie gjorde en god figur og kun lukkede 8 mål ind. Angrebsspillet var en lidt anden historie. Her virkede det som om, at vi alle var ualmindelig ivrige efter at gøre en god figur, og der var lidt for mange der ikke ramte et ordentligt spændingsniveau.
Mod slutningen af 1. halvleg fik vi dog nogenlunde styr på nerverne og fik skabt et hul til stillingen 8-12.

I pausen fik vi snakket lidt om, at vi skulle løbe lidt mere og trykke lidt hårdere på. Det fik vi gjort rigtig fint, og da samtidig Kamilla for alvor ramte, ja så blev det til fornøjelige 24 minutter, hvor pilen pegede i den rigtige retning i forhold til dette holds formåen. Da der er spillet 24 minutter af 2. halvleg er vi foran 27-17 og så holder vi desværre fuldstændig op med at spille. Vi brænder 100% fri chancer på det skammeligste og i forsvaret er al koncentration forsvundet. Ajax scorer 4 mål i streg til slutstillingen 21-27 og det var egentlig ikke nødvendigt med den afslutning.

Nanna Friis fra Ajax spiller en rigtig fin kamp. Vi har rigtig godt styr på hende i 1. halvleg, men i 2. svigter aftalerne og Nanna får lov til at komme til skud – og det gør man ikke ustraffet.

Vi fik 2 point og nu er vi i gang. Det er rigtig dejligt og jeg tror at vi alle sammen glæder os til både træning og næste kamp. Her håber vi også på, at Jane er blevet rask. Jane spillede kampen i Ajax med feber og blev sparet en del.

Målscorere Skive fH: Rikke Vestergaard 11, Kamilla Haagensen 5, Mille Hundahl 2, Helene B. Sørensen 2, Jane Schumacher 2, Simone Poulsen 1, Sidsel B. Nielsen 1, Stine B. Nielsen 1, Mette Jensen 1, Anne Kathrine Danielsen 1.

Målscorere Ajax: Nanna Friis 10, Camilla Ryrsø 2, Kristine Rom 2, Louise Schultz 1, Louise Nielsen 1, Cecilie Johansen 1, Rikke Laugesen 1, Maiken Dufour1, Sascha Juul 1, Kristine Højbjerg 1.

Anne Sofie på vej til EM i Holland

12 aug

Torsdag bød på et positivt telefonopkald fra Heine Eriksen til Anne Sofie Ernstrøm.

Anne Sofie er blevet indkaldt til den Danske U19 trup, som i disse dage gør en ualmindelig flot figur i Holland. Danmark har spillet sig frem til semifinalen og her kan Anne Sofie altså få den store ære, at repræsentere sit land ved et internationalt mesterskab.

Vi er, selvfølgelig, både glade og stolte af Anne Sofie og glæder os til at følge både Danmark og Anne Sofie i de afgørende kampe.

Resten af truppen rejser i weekenden til Tyskland for at deltage i et stævne. Nærmere info følger her på sitet.

Sæsonens sidste kamp

18 mar

Sæsonens sidste kamp bliver mod Tarm-Foersom.

En sæson, som har været kendetegnet ved en smal trup og alt for mange skader, går mod enden.

Søndag spiller vi sidste kamp mod Tarm-Foersom i Tarm. Første kamp mod Tarm blev vundet temmelig klart og derfor er vi godt klar over at vi er favoritter til endnu en sejr. Når det så er sagt, så skal man huske at Tarm-Foersom er en ting ude og en helt anden ting hjemme. På hjemmebanen spiller holdet altid for fulde huse og der er godt gang i hallen.

Tarm har brug for 2 point for at sikre at holdet ikke skal i nedspil. Holdet er dog afhængig af, at Lyngby slår Øresund for at det kan lade sig gøre. Mon ikke Lyngby er motiverede? Taber Lyngby samtidig med at Nykøbing F. slår Brabrand, ja så bliver det Nykøbing F. som tager 4 pladsen og slutspilspladsen pga. at Nykøbing er bedre end Lyngby indbyrdes.

Vi kan, på den anden side, slappe af og tage den med ro. Vi har sikret 6 pladsen og det er noget over det sæsonmål vi havde. På den anden side, så kan vi ikke tillade os at “blande” os i nedspillet ved ikke at yde det bedste vi kan, så det gør vi – og vi går, selvfølgelig, efter en sejr.

Stillingen før sidste spillerunde:

Vi burde være være bedre kørende end mod Slagelse. Stine og Sidsel er begge raske. Det går selvfølgelig lidt ud over underholdningsværdien, da der så ikke er mulighed for at se et sæt ligblege tvillinger stå og kaste op i en affaldsspand på sidelinjen, som det var tilfældet mod Slagelse.

AK har kunne træne i denne uge, så det går også i den rigtige retning. Jane er nogenlunde frisk, Nina er slidt efter en sæson med både håndbold og badminton på højt niveau, Caroline er lidt slidt og træt, men ellers synes hun at hun har det helt fint. Anne Sofie har været lidt dårlig i løbet af ugen, men har fået det bedre og Marianne er fit for fight.

Så kommer der et interessant come-back søndag. Det glæder vi os meget til og så lover vi også et come-back-back-back-back (osv.)

Vi glæder os til at spille den sidste kamp i sæsonen og samtidig er vi også lidt triste over, at det bliver sidste kamp for Marianne i denne omgang. Marianne har haft en fantastisk sæson og efter 3 sæsoner i Skive fH er det nu på tide at afprøve talentet (og det er stort) i TTH.

Vi ønsker Marianne al mulig held og lykke og siger rigtig mange gange tak for din indsats og fordi vi har fået lov til at være sammen med dig de sidste par år. Vi kommer til at savne dig! Men måske kommer vi til at ses med jævne mellemrum?

Det bliver også sidste kamp med JJ i denne omgang. Jesper har valgt at fortsætte karrieren i Mors hvor han skal træne U18 drenge. Alle der kender Jesper ved at han har et enormt hjerte og et stort engagement i det han fortager sig. Det har vi haft stort glæde af på holdet, og vi kommer helt sikkert til at savne både dig og dit engagement.

Hele holdet vil gerne sige tak for din indsats og ønske dig held og lykke fremover.

Flot, flot, flot!

26 feb

Inden fredagens kamp mod Horsens gav spillerne hinanden hånd på, at der skulle ydes en indsats og at vi skulle prøve at hæve niveauet en tand i forhold til de seneste kampe. Vi havde forberedt os godt og havde en klar strategi om hvad vi ville.
Strategien lykkedes til fulde og da først vi opdagede at tingene fungerede, ja så fik pigerne en stor tro på egne evner. Fejlene var få og spillet flot – mere præcist kan det nok ikke siges.

Første halvleg blev vundet med 15.7 og målsætningen med også at vinde 2. halvleg blev holdt til resultatet 30-18.

Horsens forsøgte at komme tilbage i kampen efter pausen ved at skrue op for både lyd og fysik i forsvaret, men det var bare ikke Horsens kamp i Skivehallerne i aften. Effekten varede kort, og Skive var hurtigt tilbage i sporet igen.

Der skal lyde en stor ros til hele holdet. Jeg vil dog fremhæve Jane og Marianne ved denne lejlighed. De to piger har været toneangivende hele sæsonen og har virkelig leveret varen. I dag var bestemt ingen undtagelse!

Nævnes skal det også, at Anne-Kathrine Danielsen udviste stor mental styrke i dag. Hvis der var nogen der var ked af nederlaget i Horsens, så var det A.K. Vi har haft snakket igennem ugen om hvordan opgaven kunne løses og A.K har set video fra sidste kamp. I dag var der ingen slinger i valsen og A.K var bund solid og sikker i sine afslutninger. Stor ros og stor vilje – dejligt at se.

Stine spillede med feber og ondt i halsen, men kæmpede som en gal i forsvaret og bandt tingene flot sammen. Søster Sidsel er ved at være tilbage i fuldt vigør og det er vi alle glade for.
Caroline Hedegaard var, om nogen, en konstant kontratrussel i dagens kamp og hvis ikke jeg husker helt galt, så er hun 100% på sine afslutninger og laver 7 på 7 – flot!

Vores to “små” U18 piger, Maria og Majbritt, bidrager med mere og mere og vi er rigtig glade for at have jer med og ser rigtig meget frem til at skulle bruge endnu mere tid sammen med jer.

Det var sidste aften med Kliken for Pernille Blach. Pernille har fået nyt job på Sjælland og rejser tilbage i denne weekend. Vi kommer til at savne dine kommentarer Pernille og vi glæder os til du kommer og sætter kulør på vores holdfest.

Endelig skal vi huske vores “Baby” som igen i dag viser klassen. Anne Sofie, som der er tale om her, afløste Marianne i målet i 2. halvleg. Det var ingen let opgave, for Marianne havde så at sige ikke lavet en fejl og havde holdt meget højt niveau – så er det jo dejligt at “baby” går ind og holder samme niveau og bare fortsætter stimen af redninger og fine udkast.

Det var flot håndbold af Skive fH her til aften. Dejligt at se på, dejligt at være en del af og rigtig positivt at se, at så mange havde droppet x-factor for at se på os i stedet (Både Skive og Horsens har altså også nogle kønne piger, så det er da meget bedre at se på de to hold end på halvdårlige kopier af andre folks sange)

Man skal også huske at sige noget pænt om modstanderen når der nu er noget pænt at sige: Horsens havde bestemt ikke nogen heldig aften i Skive. Der var ikke meget der gik deres vej. Helle Walentin måtte hurtigt forlade banen pga. sygdom og Camilla Fangel faldt uheldigt ned på knæet og måtte udgå i 1.halvleg (vi håber ikke at det er alvorligt). Horsens har et ungt og meget lovende hold og de bliver rigtig spændende at følge de kommende sæsoner.

 

Målvogtere

26 jan

Videoklip fra tirsdagens træning med Michael Bruun.

Lidt billeder

18 jan

Der blev, lørdag hos Caroline, taget en del billeder. Her er et lille udvalg. Flere følger snart.

Stine B. Nielsen

Stine B. Nielsen

Marianne Lundsby

Marianne Lundsby

Jane Schumacher

Jane Schumacher

Caroline Hedegaard

Caroline Hedegaard

Anne Sofie Ernstrøm

Anne Sofie Ernstrøm

Anne Kathrine Danielsen

Anne Kathrine Danielsen

Gæt en arm

15 jan

Vi elsker bare det der styrketræning. Nogen vidst mere end andre ;)

Skrevet af Marianne.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.