“Sikker” sejr

26 feb

Vi stod overfor den fantastiske tur til Falster – kun 1000 km væk fra Skive! Det hele startede kl. 7.30 imorges, hvor bussen kørte fra Skive.

Kampen startede knap så godt, da vi kommer bagud 3-0. Nerverne skulle lige rystes af. Herefter fik vi godt fat og vinder den næste periode med 8-0. Forsvaret og Julie Gade stod godt, hvilket resulterede i et godt løb fremad banen. Efterfølgende laver vi nogle uprovokerede fejl, hvilket bringer Nykøbing ind i kampen igen. Dette skaber uro hos spillerne, og pausestillingen er dermed 13-13 – heraf 6 af deres mål scoret på straffe!!

Efter pausen bølger kampen hele tiden, og vi får en del udvisninger imod os. Dog modstår vi presset, hvilket bl.a. især ses i vores undertalsperioder, som vi enten vinder eller står aufgjort. Dette er med til at holde os inde i den tætte kamp. Da der mangler 10 min. får vi et lille forspring på to mål.

Stregene fik i alt 5*2 min., og da der mangler 1.30 min. af kampen, får Stine sin tredje udvisning og må tage til takke med et rødt kort. Det sidste minut bliver dermed meget hektisk, og vi fører kun med en enkelt. En god forsvarsaktion ender med et langt angreb, hvor vi med 10 sek. igen er tvunget til at afslutte fra højre back. Dette tager Jane sig af, og hun skyder direkte fra 3-meteren, hvor hun smadrer den op i det lange hjørne og sikrer den FANTASTISKE sejr.

En stor ros til hele holdet, som virkelig kæmper i en kamp, hvor det bestemt ikke var kønt. Mille spiller igen en god kamp på fløjen med 6 fuldtræffere, og Julie står en god kamp. Men generelt var det en holdindsats i dag på Nykøbings svære hjemmebane, hvor mange tilråb fra publikum påvirkede dommernes beslutninger.

Mange tanker går til Simone Poulsen som af gode grunde måtte blive hjemme.

Turen hjem foregår nu med godt humør og lækker mad. Go go Skive Fh.

Skrevet af Stine og Rikke.

20120226-210651.jpg

Så er der langfart

24 feb

Søndag skal Skivedamerne på langfart. Turen går til sydhavsøerne – eller nærmere betegnet en tur til Falster – Nykøbing Falster.

Vi skal forsøge at følge op på sidste uges meget fine præstation mod Lyngby. Vi er fuldt ud bevidste om, at der venter os en meget svær opgave mod NFH. Vi skal op imod et hold, som skal vinde for at bevare chancen for en top 4 placering. NFH er rigtig stærke på hjemmebanen og med en ordentlig omgang mennesker i hallen, ja så skal vi uden tvivl spille op til vores bedste for at have mulighed for point.

Vi skal være meget påpasselige omkring NFHs skytter, hvor specielt Sisse Bruun før har voldt os store problemer. Får vi lukket ned for skytterne, ja så står næste udfordring i form af Sarah Iversen og Cille Vester klar på stregen.

Vi har trænet godt hele ugen og pigerne er fokuserede og klar på opgaven. Vi glæder os og det bliver helt sikkert en spændende udfordring og en god kamp på falster.

Tags:, , , , , ,

Endnu en god dag i hallen

19 feb

Der var på forhånd lagt i den nok så berømte kakkelovn før dagens topkamp mellem Skive fH og Lyngby HK. Lad det være sagt med det samme. Der var spænding i kampen i små 5 minutter. I de 5 minutter havde Lyngby overtaget via redninger og Skive spillerne virkede en smule ramt af kampens betydning.
Hvis der var nerver, så blev de hurtigt smidt og fra 1-3 via 3-3, så kiggede Skive pigerne sig aldrig tilbage. På små 15 minutter blev forspringet udbygget til +7 via effektivt forsvarsspil, gode kontraer, bevægeligt angrebsspil og en meget stærk Julie Gade i Skive målet.
I pausen blev der talt om vigtigheden af, at kunne holde fokus og at blive ved med at turde at løbe med Lyngbyspillerne.
Det lykkedes til fulde og 2. halvleg blev 30 minutter, hvor tiden fløj afsted og den ene positive oplevelse efterfulgte den anden.
Det blev en dag hvor taktikken lykkedes til fulde for Skive mandskabet og hvor ikke meget fungerede for Lyngby.

Det var ualmindelig dejligt for hele holdet at se så mange mennesker i hallen og hele to tv kanaler rapporterede undervejs.

Du kan se interview m.m. fra flere parter her.

Optakt

Jan Eversby efter kampen

En meget ærlig Mette Vestergaard efter kampen

Jakob Fryd efter kampen

Rikke Vestergaard efter kampen

Mille Hundahl

Skive topscorer Mille Hundahll

Julie Gade

Julie Gade, endnu en stor præstation i målet

Simone Larsen Poulsen

Simone efter en rigtig fin indsats

Tags:, ,

Hvad skal du på søndag d.19-2-2012 kl.15.00?

16 feb

Haves: Hårdt skydende piger, fightende piger, fysisk stærke piger, hårdt tacklende piger, hurtige piger, fintestærke piger, tophold i 1. division, kamp om 1. plads i rækken, drama, offensivt forsvar, en tidligere europa og olympisk guldmedaljevinder i håndbold, god stemning, gode pølser, mulighed for at møde andre mennesker, kaffe, sodavand, øl, høj musik, Caroline Hedegaard, Mette Jensen, Rikke Vestergaard, Sidsel B. Nielsen, Jane Schumacher, Simone Larsen Poulsen, Kamilla Haagensen, Anso Sonne, Anne-Kathrine Danielsen, Mille Hundahl, Stine Nielsen, Mathilde Kristensen, Helene B. Sørensen, Julie Gade, Anne-Sofie Ernstrøm, Natasja Clausen, Mie Gjerlufsen, Stine Kragh, Mette Vestergaard….Ja, vi kan blive ved.

Hvad venter du på?

Selvfølgelig skal du til håndbold i Skive hallerne.

Topkamp i 1. division. Søndag d.19-2-2012 kl.15.oo

Skive fH – Lyngby HK

Tags:, , ,

Der er næppe noget der svinger som Bjerringbro by Night

10 feb

Det blev ikke til det “hak i bæltet” som Bjerringbro ellers havde lagt op til i kampprogrammet.
Et vældig motiveret forsvar lagde grundstenen til en klar sejr på 18-30.

Som lovet lidt mere info omkampen i Bjerringbro.

, Dette var uden sammenligning den bedste kamp vi har spillet i længere tid. Vi spillede en rigtig fin kamp i Roskilde og vi spillede rigtig fint i perioder mod AGF (og nej AGF var aldrig i nærheden af, at tage point i den kamp) men mod Bjerringbro lignede det faktisk det vi har set til træning; masser af intensitet, god udstråling, humør og god kommunikation.

At vi har stor respekt for Bjerringbro, ja det gør selvfølgelig også at vi var godt motiverede. Bjerringbro har gjort det rigtig fint i denne sæson. Holdet er nyoprykkede i 1. division og de har spillet klogt, fået masser ud af materialet og ikke mindst hevet point hjem i de kampe hvor der skal hentes point. Der skal også lyde en stor ros herfra til Bjerringbro: Hvor er det dog befriende at høre nogen erkende, at de tabte til et bedre hold. Vi har respekt for jer Bjerringbro, og vi vil gerne fortælle jer, at I har leveret varen og spillet en fin sæson.

Stor ros til hele holdet for en fremragende forsvarsindsats. I 2. halvleg fik vi også omsat det fine forsvarsarbejde i godt angrebsspil og det tyder rigtig godt for de resterende og meget vigtige kampe.

Næste kamp er hjemme, søndag d.19-2-2012 kl.15.00 mod Lyngby – den bliver du da nødt til at se!

En af verdens bedste tvillinger

Bare kom an - vi har hende her!

Tags:,

Siden sidst….

31 jan

Har vi spillet en kamp mod Øresund Håndbold. Den kamp er der ikke så meget at skrive om. Vi leverede fint forsvarsspil og kunne løbe kontra. Vi brændte lidt for meget, men alt i alt var det en godkendt præstation mod et hold, som man ikke kan have andet end respekt for. De stiller op med få spillere og de stiller op til det ene nederlag efter det andet. Anerkendelse herfra!

Så er der lidt mere “kød” på Roskilde kampen:

Kampen blev afviklet i en næsten tom Roskilde hal. Dette skyldes, selvfølgelig, at Danmark samtidig spillede EM finale i Serbien. Vi lod os dog ikke mærke af de manglende tilskuere. Fra første fløjt var vi klar og trykkede på.

Forsvaret stod rigtig fint og Stine Nielsen, Sidsel Nielsen, Mathilde Kristensen, Helene Sørensen, Jane Schumacher, Simone Poulsen og Rikke Vestergaard viste, at de altså godt kan tackle i midten af forsvaret.
Inde bagved forsvaret stod A.S en rigtig god kamp med mange gode redninger, som satte gang i mange gode kontraer. Den del af spillet begynder at se rigtig fin ud igen.

I angrebet var Sidsel rigtig godt kørende og endte også som Skive topscorer med 6 mål. Søster Stine fulgte rigtig fint op og var en kilde til evig uro i Roskilde forsvaret.

Anne-Kathrine Danielsen skal også fremhæves. Hun gjorde et rigtig fint indhop og leverede 4 gode mål og en meget overbevisende forsvarsindsats.

Hele holdet skal fremhæves for at levere en rigtig god præstation. Det var et meget stort skridt fremad på alle niveauer og det er svært at gøre andet end at glæde sig til næste kamp, glæde sig over placeringen og glæde sig over at det er dejligt at være Skivedamer i disse dage.

Tags:, , , , , , ,

Lang tid siden……

20 jan

Af en eller anden årsag forsvandt teksten til dette indlæg.

En kort opsummering: Det er lang tid siden vi har været aktive her – og det er for dårligt!

Vi har haft en mindre spillemæssig krise. Har spillet skidt mod Ajax og Stilling/Skanderborg, så blev det ok mod Stjernen for så at blive skidt mod Ringkøbing igen.

Vi har trænet rigtig fint i denne uge, og vi håber at kunne finde det gode spil frem igen i dagens kamp mod Øresund håndbold.

Dagens kamp er sponsoreret af Givskov løb som er vores leverandør af kompressionstøj fra 2XU og CEP og samtidig laver Givskov løb løbestilsanalyse på spillerne.

God kamp i Skivehallerne kl.16.00

Givskov løb

 

Tags:, , ,

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.