Vi har lænet os op ad det i lang tid. Vi har snakket stolpe op og stolpe ned om, at vi bliver nødt til at prioritere forsvarsarbejdet mere. På et eller andet tidspunkt løber vi ind i en “stolpe ud” kamp, og så nytter det ikke noget at vi ikke har basis i orden.
Den kamp kom så i dag på hjemmebane mod Ajax. Intet lykkedes og flere spillere virkede som om, at de overhovedet ikke var klar til at spille.
Vi startede med at komme foran, men det lykkedes på intet tidspunkt at trække fra. Ajax blev ved med at komme tilbage og da vi så brændte chancer på stribe i angrebet, ja så kom Ajax også foran. Vi kunne slet ikke få angrebsspillet til at fungere. På trods af klare aftaler om at skyde oppe på Pernille Vaaben, så gjorde vi en sand dyd ud af, at skyde nede.
Ved pausen var vi bagud med 3 mål, og der blev snakket alvor i omklædningsrummet. Der manglede slet og ret vilje og bund i sagerne og beskeden var klar: Skulle der point på kontoen, så skulle der en hel anden indstilling med ind på banen til 2. halvleg. Det kom der så……overhovedet ikke.
Vi startede katastrofalt med fejl afleveringer, sløsede afslutninger og indspil. Forsvaret sejlede rundt som en groggy bokser og Anne-Sofie havde så at sige ingen arbejdsbetingelser i målet. Ajax lugtede point og havde, modsat os, masser af vilje, indstilling og udstråling. Da der var spillet små 16 minutter var vi bagud med 7 mål og sejlede rundt på kanten af katastrofe – absolut intet lykkedes.
Endnu en bulder time-out og denne gang gik det op for alle, at det egentlig var alvor det her og at vi var på vej mod sæsonens første nederlag.
På de sidste 14 minutter lykkedes det os, at få forsvaret til at fungere og der kommer langt mere vilje og bund i sagerne. Vi henter stille og roligt ind på Ajax. Majbritt Toft Hansen knokler som en gal i forsvaret og det betyder, at der pludselig er tacklinger og at Julie har noget at stå på inde i målet. Med 1 minut igen er stillingen lige og vi har bolden. Anso, som har taget masser af ansvar i løbet af kampen, presser på og via Simone og Sidsel ender bolden hos Mille, som har forstået budskabet, og smasker bolden op i hjørnet. Vi er foran med 1. mål og der mangler 30 sekunder. Vi får lavet et halvt spilstop på midten af banen, men vi er bare ikke kyniske nok og får ikke lukket ordentlig ned og taget tid af uret. I stedet slipper vi Ajax højre back ind på 6,5 meter med 3 sekunder igen. Hun takker for gaven og smasker bolden op i hjørnet.
Efter kampen var det en lidt mærkelig fornemmelse: Har man vundet 1 point når man har været bagud med 7 med 15 minutter igen? Eller har man smidt et point når man har været foran med 1. mål med 30 sekunder igen?
Alt ære og respekt for Ajax, som i den grad spillede deres chance og ville det langt mere end vi ville, men i min bog smed vi 1 point i dag.
Lad os håbe, at det i den grad vækkede os og fik os gjort os opmærksom på, at uden vilje og uden indstilling, ja så er det ualmindelig svært at vinde.
Tags:Ajax København, Anne-Sofie Ernstrøm, Julie Gade, Majbritt Toft Hansen, Mille Hundahl
